Hvordan fungere et Online Live-kursus hos os?

Charlotte Wiegand

På hvert kursus finder du dato for afholdelsen af kurset, en beskrivelse af modellen og hvilke læringsmål.

Vores kurser med Live-webinar indeholder:
  • 1 Live-webinar
  • Videoer med undervisning
  • 1 PDF med modelark
  • 1 PDF til materialer
  • 1 PDF med sybeskrivelse
  • 1 PDF med grundform i 1/4 størrelse
  • Personlig vejledning i gruppen
  • Fælles vejledning efter kursusdag


Når du køber et kursus opretter du automatisk en Creator profil, som er din personlige adgang til vores univers. Her vil du altid kunne dykke ned i undervisningsmaterialet der hører til kurserne og tage del i fællesskabet. Undervisningsmaterialet vil ligge tilgængeligt på din profil efter købet, og lige så længe som du har din Creator profil hos os.

Efter købet vil du modtage info og inspirations mail, og ligeledes kode til adgangen til webinaret, som foregår via zoom. Videoer og undervisningsmateriale vil ligge klar til bruge ca. 24 timer inden webinaret. Der kan være noget du skal forberede til webinaret, hvilket du selvfølgelig vil blive informeret om via mail.

På selve dagen “åbner vi op” ca. 10 minutter inde kursusstart, derved har I/vi mulighed for at sige pænt “goddag” til hinanden. Vi syntes det virtuelle fællesskab er vigtigt, da det man derved “løfter i flok”, lærer og inspirerer hinanden,på grund af det, anbefaler vi, at man har skærmen tændt under webinaret (det er ikke et krav).

Vi starter med en fælles intro,- hvad skal vi lave i dag, hvilken grundform skal bruges, hvilke PDF/undervisnings ark er der, hvad skal vi være opmærksom på, materialeforslag osv.
Derefter er resten af webinaret et skift mellem at man ser konstruktions videoer (hjemme i syværelset), mødes ind til fællesvejledning, og arbejder individuelt med konstruktion hvor man hele tiden har mulighed for at få individuel vejledning.

Hvert webinar runder af med en fælles afrunding,- kan alle komme videre hjemme? er der tvivlsspørgsmål? og info vedr. fællesvejledningen.
8-10 dage efter webinaret kan man “møde ind” til fælles vejledning.
Der er ingen agende, men er spørgetid til jer. Det er meget forskelligt hvordan man vælger at bruge tiden. Nogle lytter, andre har en liste med spørgsmål, andre har syet modellen op i stout eller har den i papir, og får vejledning fra os (og ofte input fra andre deltagere),måske bliver der kort gennemgået en syteknik.
Vi er så tæt på et fysisk sykursus som muligt, eftertænksomhed, snak, grin, vejledning og fælles inspiration.
Chatten bruges også ivrigt f-eks. link til hinanden mht. stofforretninger, hvis en søger et specielt materiale ,- Åh det har jeg set her……..

Oprettet med